Telefonbogen lever og har det rigtig godt
Eniro tilbageviser Kraks pressemeddelelse om brugen af telefonbøger som useriøs og misvisende
PRESSEMEDDELELSE 2006-05-31
Krak har for nyligt forsøgt at få erklæret den trykte telefonbog døende, da brugen påstås halveret det seneste år. Denne konklusion drages på baggrund af en undersøgelse, som TNS Gallup har udført for Krak. Eniro Danmark afviser imidlertid denne konklusion som useriøs og misvisende, og stridende imod andre undersøgelser på området.
Krak drager sine konklusioner på baggrund af spørgsmål, hvor formuleringen er ændret fra det ene år til det andet:
- Hvor leder du, når du søger efter en leverandør eller et produkt? (f.eks. frisør, restaurant, tandlæge, pizza) (2005 undersøgelse).
- Hvor søger du normalt, når du søger efter et firma, en butik, en leverandør eller et produkt? (2006 undersøgelse).
Selvom intentionerne bag spørgsmålet er de samme, viser svarene på spørgsmålene meget tydeligt, at man ikke kan sammenligne de to spørgsmål. Ordet søger er meget tæt knyttet til Internettet og giver andre svar end når man bruger ordet leder.
|
2005 |
2006 |
|
| Telefonbøger |
62% |
35% |
(- 44%) |
| Dagblade |
21% |
10% |
(- 52%) |
| Tryksager |
14% |
6% |
(- 57%) |
| Familie/venner |
33% |
16% |
(- 51%) |
| Internet |
88% |
90% |
(+ 2%) |
(Spørgsmål og svar er udleveret af KRAK)
Alle svar, med undtagelse af internettet, halveres fra det ene år til det andet, og dette viser tydeligt, at den ændrede spørgsmålsformulering har haft indflydelse på de svar, der er blevet givet. Der er vel næppe nogen, der tror på, at brugen af familie og venner skulle være halveret fra det ene år til det andet.
Eniro Danmark A/S udgiver over 350 forskellige lokaltelefonbøger i Danmark og får kontinuerligt lavet undersøgelser om anvendelsen af lokaltelefonbøger. Ovenstående illustration er et sammendrag af 35 lokalundersøgelser af Mostrup Vejviser, der sammenligner husstandens beholdning og brug af Mostrup Vejviseren i årene 2003 og 2005. Undersøgelserne er lavet af analyseinstituttet Research International.
Mostrup Vejviser er den mest benyttede lokaltelefonbog i Danmark, og som det ses, er der tale om meget små ændringer i brugen over tre år. Konklusionen er altså, at de lokale telefonbøger anvendes lige så hyppigt som altid.
”Vi kan se, at folk stadig meget flittigt benytter lokaltelefonbøger, men at de også hyppigere anvender søgninger på internettet. Vores vurdering er, at danskerne i dag bruger mere information end tidligere, ganske enkelt fordi informationen er til rådighed på en nem og overskuelig måde. Hvilket medie der vælges afhænger oftest af, hvor man befinder sig. Telefonbogen lever altså i bedste velgående, fordi folk har brug for overblikket over de lokale muligheder” siger Henrik Dyring, Adm. Direktør for Eniro Danmark A/S.
-----------------------------
Om EniroEniro er den førende udbyder af søgetjenester på det nordiske mediemarked. Eniro gør det let at finde personer, virksomheder og produkter via telefonbøger, nummeroplysningstjenester, internet- og mobiltjenester. Eniros hovedmarkeder er de nordiske lande og Polen. Eniro er børsnoteret på børsen i Stockholm, og har ca. 4.700 ansatte.
I 2005 havde Eniro en omsætning på 4.827 mio. SEK, og resultatet før afskrivninger (EBITDA) var 1.234 mio. SEK. http://www.eniro.com/Eniro Danmark A/S udgiver Mostrup Vejviser og Den Røde Lokalbog, og søgetjenesten http://www.eniro.dk/. Eniro Danmark A/S har ca. 350 ansatte.
For mere information:
Henrik Dyring
Adm. Direktør
Telefon: 88 38 38 80
Sidst opdateret:2006-11-06