Eniro Danmarks vækststrategi giver resultater
Eniro Danmark fortsætter sin resultatmæssige fremgang med en EBITDA på 46,6 MDKK mod 29,6 MDKK sidste år. Samtidig vokser omsætningen med 12 % til nu 357 MDKK.
Eniro er Nordens førende virksomhed inden for trykte og elektroniske telefonbøger og søgetjenester, og i Danmark udgives blandt andet lokaltelefonbøgerne Mostrup Vejviser og Den Røde Lokalbog samt internettjenesten Eniro.dk.
”Vores vækststrategi er lykkedes til fulde med væsentlig omsætningsfremgang både for vores lokaltelefonbøger og internettjenester. Med den kraftige satsning på vækst er det meget tilfredsstillende, at resultatet samtidig er blevet forbedret med næsten 75 %”, udtaler Henrik Dyring, adm. direktør i Eniro Danmark A/S.
Vækststrategien fortsætter i 2007, hvor Eniro Danmark blandt andet vil åbne nye lokale telefonbøger i attraktive områder, så den førende position på lokaltelefonbogsmarkedet udbygges yderligere. ”Den lokale tilstedeværelse er afgørende for vores succes, og derfor udbygger vi vores netværk af lokalkontorer og lokale samarbejdspartnere” fortæller Henrik Dyring.
På Internettet har væksten været meget kraftig, og på dette område investeres der intensivt, blandt andet med den nylige lancering af en stærkt forbedret søgetjeneste Eniro.dk. ”Konkurrencen på Internettet er hård, så vi skal være på forkant med udviklingen. Med vores nye søgetjeneste har vi den førende funktionalitet med den bedste korttjeneste på det danske marked” siger Henrik Dyring.
”Vores medarbejdere er den væsentligste årsag til vores succes. Vi har investeret kraftigt i udviklingen af vores medarbejdere, og er sidste år flyttet til nye attraktive lokaler. Det har betydet, at vi i dag har meget tilfredse medarbejdere, og efter min vurdering Danmarks stærkeste salgsorganisation” slutter Henrik Dyring.
Fremtidsudsigterne for Eniro Danmark ser lovende ud, og der forventes yderligere fremgang i både omsætning og overskud i 2007.
Eniro’s regnskabstal for 2004 til 2006:

-----------------------------
Om Eniro
Eniro er den førende udbyder af søgetjenester på det nordiske mediemarked. Eniro gør det let at finde personer, virksomheder og produkter via telefonbøger, nummeroplysningstjenester, internet- og mobiltjenester. Eniros hovedmarkeder er de nordiske lande og Polen. Eniro er børsnoteret på børsen i Stockholm, og har ca. 4.800 ansatte. I 2006 havde Eniro en omsætning på 6.697 mio. SEK, og resultatet før afskrivninger (EBITDA) var 2.290 mio. SEK. http://www.eniro.com/
Eniro Danmark A/S udgiver Mostrup Vejviser og Den Røde Lokalbog, og søgetjenesten http://www.eniro.dk/.
Eniro Danmark A/S har ca. 370 ansatte.
For mere information
Henrik Dyring
Adm. Direktør
Eniro Danmark A/S
Tlf.: 88 38 38 00
Sidst opdateret:2007-03-14