Eniro.dk version 2.0 netop lanceret
Eniro Danmark A/S har netop relanceret søgetjenesten www.eniro.dk, som hver måned har mere end 2 millioner unikke besøgende, og dermed er en af Danmarks mest benyttede søgetjenester. Nyhederne på søgetjenesten tæller blandt andet mere detaljerede søgemuligheder, luftfotos og dynamiske kort.
Den nyeste version af søgetjenesten Eniro.dk blev lanceret d. 18. januar 2007. Søgetjenesten har fået et mere moderne udseende og nogle mere detaljerede søgemuligheder med flere informationer. Der er blandt andet mulighed for at søge på størstedelen af Eniro.dks faner med en enkelt søgning på websøg – også kaldet Inside Eniro.
Målet med forbedringerne er at gøre det lettere for brugeren at finde det de søger på en logisk og enkelt måde. Det nye design giver også hver enkelt bruger mulighed for at tilpasse søgetjenesten til deres behov.
Nye søgemuligheder på kort
Kortene på Eniro.dk er nu blevet dynamiske, så brugeren selv kan flytte på kortudsnittet med musen. Kortudsnittet bliver vist i et meget stort format på skærmen, som gør det mere skærmvenligt. Eniro.dk har også fået luftfotos, som gør det muligt at se Danmark oppefra. Der er også mulighed for at skifte mellem tegnede kort og de nye luftfotos på en søgning. Derudover kan man få angivet GPS-koordinaterne på et specifikt sted, som man fx kan bruge til sin GPS i bilen.
På rejseplanen er der nu mulighed for at få vist detailkort ved hver anvisning, og der kan søges efter virksomheder som fx tankstationer langs en rute samt i et kortudsnit.
Disse nye muligheder gør det meget lettere for brugerne af Eniro.dk at planlægge deres rejse, og tjenesten kan også bruges fx i forbindelse med hjemmesider, hussalg osv. da der kan linkes til de fremsøgte kort.
Nordisk lancering
Lanceringen af www.eniro.dk version 2.0 forgår samtidig med at virksomhedens moderselskab i Sverige samt søsterselskabet i Finland også relancerer deres søgetjenester. Samarbejdet på tværs af landene har resulteret i søgetjenester med samme design og platform i alle landene, men selvfølgelig tilpasset det enkelte land.
-----------------------------
Om Eniro
Eniro er den førende udbyder af søgetjenester på det nordiske mediemarked. Eniro gør det let at finde personer, virksomheder og produkter via telefonbøger, nummeroplysningstjenester, internet- og mobiltjenester. Eniros hovedmarkeder er de nordiske lande og Polen. Eniro er børsnoteret på børsen i Stockholm, og har ca. 4.900 ansatte. I 2005 havde Eniro en omsætning på 4.827 mio. SEK, og resultatet før afskrivninger (EBITDA) var 1.234 mio. SEK. www.eniro.com
Eniro Danmark A/S udgiver Mostrup Vejviser og Den Røde Lokalbog, og søgetjenesten www.eniro.dk. Eniro Danmark A/S har ca. 370 ansatte.
For mere information
Henrik Dyring
Adm. Direktør
Eniro Danmark A/S
tlf.: 88 38 38 80
Sidst opdateret:2007-01-18