Mostrup Kommunal Håndbog 2007 er på gaden

I december 2006 udkom Mostrup Kommunal Håndbog for 2007. Den første bog med et overblik over oplysninger om de nye kommuner.

Den 37. årgang af Mostrup Kommunal Håndbog kom på gaden i slutningen af december 2006. Opslagsværket er det første af sin slags med kontaktinformationer til de nye kommuner, som bliver dannet i forbindelse med Kommunalreformen, samt til resten af den offentlige forvaltning.

Find rundt i den offentlige forvaltning
Opslagsværket indeholder oplysninger om navne, adresser og telefonnumre på personer, foreninger, institutioner, kommunale og regionale bestyrelser. Derudover kan man finde oplysninger om ministerier, departementer, regering, folketing m.m.

Man finder også et Sogneregister samt befolkningsfremskrivning frem til 2021 fordelt på aldersgrupper i de enkelte kommuner og regioner. Derudover finder man også et indkøbsregister samt en liste over leverandører af varer og ydelser til den offentlige og private sektor.

Oplysningerne er indhentet i efteråret 2006, og alle oplysninger som var tilgængelige ved redaktionens afslutning ultimo november 2006, er medtaget i bogen.

Nyt udseende
Som en markering af at Kommunalreformen danner nye kommuner, og amterne forsvinder, har Mostrup Kommunal Håndbog fået nyt udseende – den er blevet grøn. Derudover er den blevet en anelse tyndere, som følge af det mindskede antal kommuner. 

Mostrup Kommunal Håndbog koster kr. 850,- ekskl. moms, og kan købes i boghandlere landet over eller bestilles hos Eniro Danmark på www.eniroshop.dk eller på telefon 88 38 36 35.


-----------------------------

Om Eniro

Eniro er den førende udbyder af søgetjenester på det nordiske mediemarked. Eniro gør det let at finde personer, virksomheder og produkter via telefonbøger, nummeroplysningstjenester, internet- og mobiltjenester. Eniros hovedmarkeder er de nordiske lande og Polen. Eniro er børsnoteret på børsen i Stockholm, og har ca. 4.700 ansatte. I 2005 havde Eniro en omsætning på 4.827 mio. SEK, og resultatet før afskrivninger (EBITDA) var 1.234 mio. SEK. www.eniro.com

Eniro Danmark A/S udgiver Mostrup Vejviser og Den Røde Lokalbog, og søgetjenesten www.eniro.dk. Eniro Danmark A/S har ca. 370 ansatte.

For mere information

Benny Resen
tlf.: 88 38 36 90
bre@eniro.dk


Sidst opdateret:2007-01-19

Gå til vores services

Lande