Én kommune - én lokalbog Sønderborg:Bogen

Den Røde Lokalbog for Nordborg, Den Røde Lokalbog for Broager, Egernsund og Gråsten og Lokaltelefonbogen for Sønderborg, Augsutenborg, Sydals og Sundeved sammenlægges fra den næste udgave til én kommunedækkende telefonbog under navnet Sønderborg:Bogen.

Sammenlægningen er sket efter ønske fra brugere, erhvervsliv og Sønderborg Kommune, der alle har efterspurgt en lokal telefonbog, hvor man hurtigt og enkelt kan finde oplysninger om alt og alle i hele Sønderborg Kommune.

 

Den nye udgave indeholder også væsentlige forbedringer i indhold som f.eks. et udførligt afsnit om Sønderborg Kommune, stort separat register med uddannelses- fritids- og omsorgsinstitutioner, stedopdelt navneregister med alle over 18 år samt et adresseregister for hele kommunen.

 

I samarbejde med lokale aktører

Den nye forbedrede udgave er blevet til i tæt samarbejde med lokale aktører og interesseorganisationer. Du finder således informationssider fra samtlige toneangivende handels- og erhvervsforeninger ligesom et afsnit om dine lokale sportshelte fra SønderjyskE byder på spændende læsning.

 

SønderjyskE og Eniro Danmark er samarbejdspartnere på udgivelserne i Haderslev, Aabenraa og Sønderborg Kommune.

 

Sønderborg:Bogen – lokal telefonbog og lokal portal

Sønderborg:Bogen findes også på nettet på www.soenderborgbogen.dk.

 

Med Sønderborg:Bogen på internettet er der skabt en ny og spændende markedsplads for annoncørerne i området, samtidig med at borgerne har endnu bedre adgang til bl.a. at finde den lokale virksomhed. I modsætning til mange søgeportaler får man her kun lokale relevante svar, hvilket gør søgning hurtig og nem. 

 

-----------------------------

 

For mere information:

Pernille Juul, Marketingchef, pju@eniro.dk, 88 38 38 02

 

----------------------------- 


Sidst opdateret:2008-11-21

Gå til vores services

Lande