Købet af Krak en stor succes

Eniro Danmark har netop offentliggjort sit regnskab for Q3, og det viser et overskud (EBITDA) på 100,8 MDKK for de seneste 4 kvartaler, hvor det seneste årsregnskab før købet af Krak viste et overskud på 46,2 MDKK

Købet af Krak sidste år var for Eniro Danmark et perfekt match, og med afslutningen af regnskabet for Q3 2008, kan Eniro Danmark gøre status over det første år efter købet af Krak:

”Vi har været meget glade for købet af Krak, som har givet os en førende position på online-markedet og dermed suppleret vores i forvejen meget stærke position på telefonbogsmarkedet. Det betyder, at vi kan tilbyde vores kunder det bedste produktmix på markedet,” udtaler adm. dir. Henrik Dyring fra Eniro. 

Fortsat vækst og synergieffekter sikrer overskuddet
Forventningen til købet af Krak var, at det ville skabe en række synergieffekter samtidig med, at Eniro forventede vækst i både online- og offline-markederne – og det viste sig at holde stik.

”Den strategiske betydning af købet var meget klar fra starten, og det er derfor dejligt, at vi nu også kan vise flotte økonomiske resultater efter købet. Vi har haft væsentlige synergieffekter som bidrager til det gode resultat, og samtidig har en fortsat vækst for både online og telefonbøger sikret overskuddet på over 100 MDKK,” fortsætter Henrik Dyring

Krak.dk har de seneste 6 måneder ligget øverst på den officielle FDIM liste over brugen af internetsites i Danmark med over 1.7 millioner personer, der har besøgt siden i september måned. Dette overgås formentlig kun af Google, som dog har valgt ikke at offentliggøre sine brugertal.

Eniro Danmark købte Krak 1. juni 2007 af Kraks Fond for 382 MDKK

I Q3 havde Eniro Danmark en omsætning på 129 MDKK og et overskud (EBITDA) på 18 MDKK, og for de seneste fire kvartaler en omsætning på 569 MDKK og et overskud (EBITDA) på 101 MDKK.

-------------------------

For mere information:

Pressekontakt:
Eniro Danmark: Pernille Juul, pju@eniro.dk, +45 28 27 01 79

Investor relations:
Åsa Wallenberg, asa.wallenberg@eniro.com, +46 70 361 34 09

Om Eniro Danmark A/S
Eniro er en af Danmarks førende medievirksomheder og har en bred vifte af produkter, som kan hjælpe dig med at finde personer, virksomheder, kort, kommuneinformation og produkter. Eniro Danmark A/S udgiver blandt andet Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og søgetjenesterne http://www.eniro.dk/ og http://www.krak.dk/ samt Kraks kortbøger.

Eniro Danmark A/S havde i 2007 en omsætning på 447,8 mio. DKK og et overskud (EBITDA) på 46,6 mio. DKK. Eniro Danmark A/S er en del af Eniro-gruppen, som er børsnoteret på børsen i Stockholm. Eniro-gruppen har ca. 4650 ansatte, hvoraf ca. 550 er ansat i Danmark. Eniro har aktiviteter i Sverige, Norge, Finland, Danmark og Polen. Læs mere på: http://www.eniro.com/ 


Sidst opdateret:2008-11-06

Gå til vores services

Lande