Winds Telefonnøgle imødekommer lokale ønsker til nyt dækningsområde

På opfordring fra kommune, virksomheder og brugere ændres dækningsområdet på Telefonnøglen for Haderslev, Vojens og Christiansfeld, så det fremover dækker hele Haderslev Kommune.

Det betyder, at Gram nu er med i bogens nye dækningsområde. Samtidig ændres bogens navn til Winds Telefonnøgle for Haderslev Kommune.

 

SønderjyskE er ny medspiller

Telefonnøglen udgives i samarbejde med SønderjyskE. Aftalen betyder bl.a., at du fremover finder et stort og spændende afsnit om SønderjyskE Fodbold og Ishockey i bogen, ligesom et kampbillede vil pryde den nye forside.

 

Såvel SønderjyskE som Telefonnøglen forventer sig meget af denne aftale, og ser frem til et spændende ”sammenspil”.

  

Alt er samlet i én bog

Med den nye udgave er der lagt vægt på at give borgerne i Haderslev Kommune et brugervenligt opslagsværk, hvor de kan finde alt hvad de har brug for, hurtigt og nemt.

 

Udover ændringerne i udgivelsesområdet forbedres bogens indhold og design. Den nye udgave indeholder bl.a. et udførligt afsnit om kommunen, stort detaljeret afsnit med kort over hele kommunen, ét samlet navneregister for hele kommunen, fagregister med samtlige virksomheder fra hele kommunen og profilsider fra områdets handels- og erhvervsforeninger.

  

Populær Telefonnøgle siden 1939

Winds Telefonnøgle har siden starten i 1939 gjort det nemt for brugere at finde hvad de søger, og vi er ikke i tvivl om, at de nye tiltag er med til at sikre, at bogen også i fremtiden vil indtage pladsen som kommunens populære opslagsværk.

 

Bogen udkommer i september 2008 og uddeles til samtlige husstande, virksomheder og institutioner i Haderslev Kommune.

 

-------------------------

 

For mere information:

Pressekontakt Charlotte Kjærulff, chk@eniro.dk

 

-------------------------------

 

Om Winds Telefonnøgle

Winds Telefonnøgle er en telefonbog i serien af brugervenlige Lokalbøger, som udgives af Eniro Danmark A/S. Eniro Lokalbøger er kvalitetstelefonbøger med et stærkt lokalt indhold, lavet af lokale – til de lokale.

 

Eniro er en af Danmarks førende medievirksomheder og har en bred vifte af produkter, som kan hjælpe dig med at finde personer, virksomheder, kort, kommuneinformation og produkter.  Eniro Danmark A/S udgiver blandt andet Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og søgetjenesterne http://www.eniro.dk/ og http://www.krak.dk/ samt Kraks kortbøger.

 

Eniro har aktiviteter i Sverige, Norge, Finland, Danmark og Polen

Læs mere på: http://www.eniro.com 

 


Sidst opdateret:2008-11-21

Gå til vores services

Lande