Krak.dk viser vejen til flere hundrede webshops
Krak.dk og Kelkoo har indgået et samarbejde. Den 19 august kl. 21.00 vil der ligge over 400 webshops på Krak.dk. Det betyder, at brugerne nu kan finde lige præcis det, de mangler på Krak.dk.
Produkt & markedschef Claus Thor Nielsen fra Eniro Danmark udtaler: ”Flere og flere handler på nettet, og udbuddet af webshops vokser fra dag til dag. Vi vil gerne hjælpe brugerne af Krak.dk med, let og hurtigt at finde det, de søger. Derfor har vi indgået et samarbejde med Kelkoo, hvilket betyder at vores brugere nu kan søge blandt mere end 400 forskellige webshops på den den nye fane på Krak.dk”.
Marketingansvarlig Nicolai Thomsen fra Kelkoo siger ”Vi glæder os naturligvis meget til at dette samarbejde med Krak.dk. Vi er glade for, at vi nu bliver dybt integreret i Krak.dk’s søgetjeneste. Kelkoo’s filosofi er altid at være der, hvor brugerne er, og set i lyset af Krak.dk’s store brugerflade, finder vi det kun naturligt at butikkerne i vores netværk får adgang til den og omvendt at brugerne får adgang til vores butikker, der hvor de er. Krak.dk er jo kendt for at hjælpe Hr. og Fru Danmark med at finde oplysninger om bl.a. personer, firmaer og ruteplaner. Nu er tiden kommet til onlinebutikkerne, og det ser vi naturligvis som en stor mulighed ikke blot for os, men for online handelsbranchen generelt”.
Sidst opdateret:2009-08-26