Mostrup Vejviser for Aalborg – nu på nettet

Mostrup Vejviser har længe hjulpet borgere med at finde oplysninger om og fra Aalborg Kommune, og nu bliver det endnu nemmere at finde oplysningerne. Nu findes Mostrup Vejviser for Aalborg nemlig også på nettet på www.aalborgvejviser.dk.

En for alle
Med udviklingen på mediemarkedet er det er helt naturligt at give borgerne og virksomhederne i Aalborg Kommune muligheden for at finde informationerne fra vejviseren på nettet på www.aalborgvejviser.dk. Med det nye tiltag i form af en lokalportal kommer oplysningerne i vejviseren ud til en endnu bredere målgruppe, idet der tages hånd om den stigende gruppe af netbrugere. Uanset hvor man søger, kan man således drage nytte af vejviserens informationer.
 
Den elektroniske udgave dækker Aalborg Kommune og indeholder firmasøg med alle annoncørerne fra vejviserne i Aalborg, navnesøg samt link til eksempelvis kommune og erhvervsliv. Ved den naturlige begrænsning af dækningsområdet får brugerne altid et lokalt og relevant svar på en søgning, og man er sikker på at få fat i den lokale butik eller fagmand.

Din lokale Vejviser
Mostrup Vejviser udkommer i 8 lokale udgaver i Aalborg Kommune og er udkommet i 26 år. Vejviserne redigeres i samarbejde med Aalborg Kommune, og indeholder information fra kommunen, navneregister, adresseregister, kort samt fagregister over lokalområderne i Aalborg Kommune.


Sidst opdateret:2009-11-25

Gå til vores services

Lande