Telefonnøglen for Aabenraa, Rødekro og Lundtoft udkommer fremover til alle borgere i Aabenraa Kommune
Fra næste udgave bliver den populære Telefonnøgle for Aabenraa, Rødekro og Lundtoft kommunedækkende og omdeles derfor også til borgene i Tinglev og Bov.
Telefonnøglen er med sine 45 år på bagen områdets ældste opslagsværk, et velkendt og populært opslagsværk med mange trofaste brugere. Nye tider har dog skabt nye behov.
Udviddelsen af dækningsområdet for Telefonnøglen sker således efter ønske fra brugere, erhvervsliv og kommune, der har ønsket en bog, hvor man har det samlede overblik over personer, virksomheder mm. i hele kommunen.
I forbindelse med ændringen skifter bogen navn til Telefonnøglen for Aabenraa Kommune ligesom der kommer et nyt kommunedækkende kortafsnit i bogen.
I samarbejde med SønderjyskE
Telefonnøglen for Aabenraa bliver til i tæt samarbejde med SønderjyskE. Du finder således informationssider fra samtlige toneangivende handels- og erhvervsforeninger ligesom et afsnit om dine lokale sportshelte fra SønderjyskE byder på spændende læsning.
Sidst opdateret:2009-04-22