Ungdomsspillere fra KIF Kolding deler Kolding:Info ud

Ungdomsafdelingen hos KIF Kolding har i år for 3. gang stået for at omdele Kolding:Info til hele kommunen, og har derigennem tjent penge til klubbens ungdomsarbejde.

For tredje gang har ungdomsspillerne i KIF Kolding sørget for, sammen med deres forældre, at omdele de godt 50.000 eksemplarer af den lokale telefonbog Kolding:Info. Det er en stor men også værdifuld opgave, som hvert år giver klubben en god indtjening. ”Udbringningsindtægten er vigtig for klubben, og bruges på blandt andet stævner, sportstøj og hvad ungdomsholdene ellers beslutter at bruge dem til” siger Anders Fredsgaard og Thomas Christensen fra KIF.

 

Stor tilfredshed hos Kolding:Info

Hos Kolding:Info er man glad for at kunne støtte op om den lokale sportsklub, og uddeler meget ros til omdelerne og deres forældre. ”Det er vigtigt for os at støtte op om de lokale klubber, og vi er meget tilfredse med det stykke arbejde, ungdomsafdelingen gør med at omdele Kolding:Info” siger Poul Egelykke, Redaktør for Kolding:Info. Derfor er der allerede nu indgået aftale om, at KIF ungdomsafdeling også i 2009 skal stå for omdelingen af den lokale telefonbog.

 

Lokalt samarbejde

Kolding:Info lægger stor vægt på at samarbejde med lokale samarbejdspartnere for derigennem at støtte op om de lokale i Kolding. Kolding:Info udgives derfor i samarbejde med KIF Kolding og Kolding FC. Et samarbejde der er med til at styrke såvel bredden som eliten indenfor Håndbold og Fodbold i Kolding.

 

Kolding:Info nu også på nettet

Kolding:Info findes fra i år også på nettet. På www.koldinginfo.dk. Den elektroniske udgave dækker, ligesom den trykte lokalbog, Kolding Kommune og indeholder firmasøg med alle annoncørerne fra bogen, navnesøg samt link til eksempelvis kommune og det lokale erhvervsliv.

 

Ved den naturlige begrænsning af dækningsområdet får brugerne altid et lokalt og relevant svar på en søgning, og man er sikker på at få fat i den lokale butik eller fagmand.

 


Sidst opdateret:2009-01-05

Gå til vores services

Lande