De kendte er kommet på Krak.dk
Som noget helt nyt kan du nu finde information om kendte danskere på Krak.dk. Informationen består af billeder, korte biografier samt links til hjemmesider.
Tidligere i år blev det muligt for privatpersoner at oprette deres egen profil på Krak.dk med oplysninger om e-mail, hjemmeside, Facebook-profil - med andre ord et slags online visitkort. Nu supplerer Krak.dk denne service med kort og relevant information om 800 kendte danskere. Målet er at give de 1.5 mio danskere, der hver måned bruger Krak.dk flere brugbare oplysninger, når de søger efter personer.
”Vi har udvalgt 800 kendte danske personer indenfor områderne; skuespillere, musikere, forfattere, journalister, erhvervsfolk, reality programmer, radio og TV værter, politikere og sportsfolk” udtaler Claus Thor Nielsen, Onlinechef hos Eniro Danmark A/S.
”Denne nye serviceinformation er endnu et vigtigt skridt i at forbedre brugeroplevelsen på Krak.dk. Det er vores vission at samle alt relevant personinformation et sted, nemlig på Krak.dk” forklarer Claus Thor Nielsen.
Fakta om Krak
1,5 mio. danskere bruger Krak.dk hver måned. Og i alt har Krak.dk 7,8 mio. besøg om måneden. Kilde Fdim.dk - april 2010.
Kraks Blå Bog er en håndbog med biografier over nulevende personer.
Kraks Blå Bog blev udgivet af Kraks Forlag i København indtil 2007, hvorefter den blev videresolgt til Gads Forlag, som stod for udgaven 2009/10.
Bogen udkom første gang på initiativ af Ove Krak i 1910 med ca. 3.000 biografier. En ny udgave udkommer hvert år (dog med et hul under 2. verdenskrig). I 2005 indeholdt den knap 8.000 biografier, og i 2009/10 var det vokset til 8.127.
-----------------------------------------------------------------------------------------------
For mere information:
Lotte Wøldiche Præstgaard, Marketingchef, tlf. 38 88 38 02, mail: lwp@eniro.dk
Sidst opdateret:2010-08-18