Krak lancerer virtuel søgeoplevelse til iPhone

Som en af de første i Danmark lancerer Krak nu en søgeapplikation baseret på den såkaldte Augmented Reality-teknologi. Det giver brugerne en helt ny, virtuel oplevelse, når de søger på deres iPhone, mens de er på farten.

Nu bliver det både sjovere og lettere at finde frem til nærmeste café, bager eller blomsterhandler med sin iPhone. For nu lanceres applikationen Krak 2.0, der kombinerer søgedata kendt fra Krak med teknologien Augmented Reality, der gør telefonen til en virtuel vejviser ud over det sædvanlige.
 
Med teknologien Augmented Reality benyttes Danmarks bedste datagrundlag og mest nøjagtige kort fra Krak til, sammen med telefonens kamera, GPS og kompas, at skabe en såkaldt forstærket virkelighedsoplevelse for brugeren. Det gør Krak-applikationen til det optimale søgeværktøj, når man er på farten og skal finde vej til en særlig adresse eller butik – eller når man bare vil se, hvad der er i nærheden.

Claus Thor Nielsen, Onlinechef hos Eniro Danmark, forklarer, hvordan applikationen bruges:

”Du står f. eks. midt i København og har lyst til italiensk mad. Du tager din iPhone frem og åbner din Krak-applikation. Du søger og finder en italiensk restaurant. På skærmen ser du nu gaden foran dig, og Krak guider dig hen til restaurenten. Så enkelt er det!”
 
”Du kan simpelthen se gaden med Kraks infomationer igennem din iPhone, og alt efter, hvilken retning du vender din iPhone, så viser Krak, hvilke butikker, apoteker, barer osv, der er i nærheden. Den viser, hvor langt der er hen til butikken, og i hvilken retning du skal gå. Der er naturligvis også telefonnumre, links til hjemmesider, billeder og bedømmelser, så du har så meget information som muligt, inden du foretager et valg,” udtaler Claus Thor Nielsen.

Krak 2.0-applikationen indeholder som en ekstra feature en brugervenlig Guide, hvor man nemt kan foretage de mest populære søgninger.

”Med Krak 2.0 får brugerne af iPhone mulighed for at søge lokalt på en meget sjovere og langt mere nærværende måde. Samtidig er Guiden perfekt til at give et overblikket over, hvad der er lige i nærheden af f.eks. restauranter, shoppingmuligheder og kulturtilbud,” siger Claus Thor Nielsen.

Senere på året udvides applikationen med en feature, der giver brugerne information om gode tilbud lige i nærheden. Samtidigt får annoncører en enestående mulighed for at lave målrettet markedsføring.

Den nye applikation Krak 2.0 er et stort teknisk fremskridt i forhold til den seneste Krak-applikation. Den indeholder en bedre søgetjeneste med flere søgemuligheder samt nye og forbedrede kort. Det er gratis at installere applikationen, og den nye version vil automatisk blive opdateret hos de mere end 60.000 danskere, der allerede har Krak 1.0 installeret.

Fakta:
Applikationen virker til alle iPhones, mens ”Augmented Reality” kræver iPhone 3GS. Du kan downloade Krak 2.0 gratis via App Store.

Link til App Store:
http://itunes.apple.com/us/app/krak/id322079342?mt=8

Link til Krak 2.0 film på YouTube: http://www.youtube.com/watch?v=aoZKNH6pbGo

Link til Krak 2.0 infoside:
http://www.krak.dk/information/omkrak/mobil/iphone/

-----------------------------------------------------------------------------------------------

For mere information:
Louise Hjortshøj, Marketing, tlf. 40 16 09 46, mail: lou@eniro.dk


Sidst opdateret:2010-08-18

Gå til vores services

Lande