Kraks succesfulde iPhone-app – nu også til Android

Nu over 100.000 downloads: Siden august er Kraks iPhone-applikation blevet hentet mere end 100.000 gange i Apples App Store. Det gør den mobile vejviser til en af de mest populære apps til iPhone i Danmark. Og nu kommer den også til Android.

Da Krak-applikationen til iPhone blev lanceret i august 2010, havde man hos Eniro store forventninger til den nye virtuelle vejviser med Augmented Reality-teknologien. Man glæder sig derfor hos Eniro over den store succes, som mobil-applikationen har haft siden lanceringen.

Nu også til Android

Krak app’en er nu ikke længere kun forbeholdt iPhone-ejerne, da Eniro i dag lancerer den til Android.

"Med Krak app’en får Android-brugere nu også muligheden for at søge lokalt på en hurtig, enkel og sjovere måde. Samtidig er app’ens brugervenlige Guide perfekt til at give overblik over, hvad der ligger lige i nærheden af, hvor man befinder sig som f.eks. restauranter, shoppingmuligheder og kulturtilbud. Vores Android-app kan også vise dig, hvem der ringer, ved at foretage et automatisk nummeropslag ved indgående samtaler. Med app’en installeret, søges der automatisk i Kraks database, og du får navnet på den, der ringer," fortæller Pernille Trolle Otterstad, produktchef hos Eniro Danmark.

En sjovere søgeoplevelse

Det særlige ved Krak-applikationen er også, at den benytter Augmented Reality-teknologien. Danmarks bedste datagrundlag og mest nøjagtige kort fra Krak kombineres med telefonens kamera, GPS og kompas og skaber en såkaldt forstærket virkelighedsoplevelse for brugeren. Det gør app’en til det optimale søgeværktøj, når man er på farten og skal finde vej til en særlig adresse eller butik – eller når man bare vil se, hvad der er i nærheden.

"Med Krak app’en kan du rent faktisk se gaden med Kraks informationer igennem din Android mobiltelefon, og alt efter hvilken retning du vender din mobiltelefon, så viser Krak, hvilke butikker, apoteker, barer osv. der er i nærheden. Den viser også, hvor langt der er hen til butikken, og i hvilken retning du skal gå," forklarer Pernille Trolle Otterstad.

Fakta:

Android-applikationen kan hentes gratis i Android Market eller Appbrain og kræver Google Android OS 1.6 eller nyere.

iPhone-applikationen kan downloades gratis i App Store. Applikationen fungerer optimalt på iPhone4, men understøttes også af iPhone 3GS, iPhone3G og iPod Touch.

Link til App Store:

http://itunes.apple.com/us/app/krak/id322079342?mt=8

Link til Krak 2.0 film på YouTube: http://www.youtube.com/watch?v=aoZKNH6pbGo

Link til Krak 2.0 infoside:

http://www.krak.dk/information/omkrak/mobil/iphone/

For mere information:

Lotte Wøldiche Præstgaard, Marketing- og kommunikationschef, mobil: 2845 1002

Om Eniro Danmark A/S

Eniro er den førende udbyder af telefonbøger og onlinesøgetjenester på det nordiske marked. Eniros søgetjenester forbinder købere og sælgere og gør det nemt at finde personer og firmaer ved at bruge Eniros online søgetjenester, telefonbøger samt oplysnings- og mobiltjenester.

Eniro har 4400 ansatte i de nordiske lande samt i Polen. Eniro er noteret på OMX Nordic Exchange Stockholm siden 2000 og har hovedsæde i Stockholm

Eniro Danmark er en af de førende medievirksomheder på det danske marked og udgiver blandt andet søgetjenesterne Krak.dk og Eniro.dk samt telefonbøgerne Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. I Danmark er der omkring 350 ansatte. I 2008, 2009 og 2010 blev Eniro Danmark kåret som en af Danmarks bedste arbejdspladser i konkurrencen Great Place To Work.

Læs mere på www.eniro.com


Sidst opdateret:2011-02-17

Gå til vores services

Lande