Nye skråfoto over din by på Krak.dk
Krak.dk har netop lanceret skråfoto over yderligere 11 danske byer. Det har siden 2007 været muligt at se skråfoto på Krak.dk, og de findes nu over i alt 32 danske byer.
Krak.dks skråfotos er luftfotos som adskiller sig fra almindelige luftfotos, ved at de er taget i en vinkel, så man kan se fx bygninger og kunstværker fra siden. Dermed kan man se facader på bygninger, baggårde osv. Skråbillederne kan også vendes på skærmen, så man kan se dem fra alle fire verdenshjørner. Og Krak tilbyder nu 2009 billeder over 11 nye byer og opdatering af bl.a. store del af København.
De nye skråfotos er en sjov men også brugbar søgemulighed for private, såvel som for virksomheder. Skråfoto kan fx være anvendeligt, når man skal købe eller sælge lejlighed eller hus, da de, i modsætning til gadefoto, er taget fra et fly. Dermed er det muligt at se detaljer som baghaver, baggårde osv., som man ikke kan se på gadefoto.
”Vi bestræber os på kontinuerligt at levere den bedste korttjeneste til danskerne, og skråfoto findes i dag kun på Krak.dk og Eniro.dk. Paletten af gadefoto, luftfoto og skråfoto giver nu danskerne den mest komplette søgetjeneste indenfor kort på nettet” siger Claus Thor Nielsen, Onlinechef hos Eniro Danmark A/S.
Skråfotos kun på Krak.dk
Krak.dk er den eneste directory tjeneste i Danmark som udbyder skråfoto, og kvaliteten er helt i top. Opløsningen på skråfoto er af den bedste kvalitet, der findes på nettet i dag og skarpere end almindelige luftfoto. Skråfotos er leveret af danske COWI A/S, og bliver jævnligt opdateret med de nyeste fotos.
De 11 nye byer er:
| Bramming |
Holstebro |
| Fredericia |
Kolding |
| Frederikshavn |
Ribe |
| Hjørring |
Svendborg |
| Haderslev |
Vejle |
| Helsingør |
|
Fakta
• Skråfotos findes over 32 danske byer
• Krak.dk er den eneste søgetjeneste, som har skråfoto
• Skråfoto leveres af COWI A/S
• De nye skråfotos er taget i 2009
Sidst opdateret:2010-03-01