Krak finder de bedste tilbud til dig

Krak går nu ind på markedet for deals - daglige tilbud på varer og ydelser til en god pris og med begrænset udbud. Tjenesten Krak Deals er lanceret på Krak.dk, som med 1,7 mio. månedlige brugere henvender sig til en langt bredere målgruppe end lignende tjenester.

Krak Deals er en kombination af landsdækkende og lokale tilbud med mindst 50 procents rabat. Hver dag præsenteres ét eller flere nye tilbud, som gælder i en begrænset periode og oftest tilbydes i begrænset antal.

”Vi går ind på det danske deals-marked som en stabil, troværdig aktør, der henvender sig bredt. Krak.dk er Danmarks mest besøgte website med 1,7 mio. brugere, og et stort antal danske virksomheder er i forvejen kunder hos os. Det giver os en unik mulighed for at præsentere attraktive tilbud til en bred målgruppe. Med Danmarks bedst besøgte website i ryggen forventer vi hurtigt at kunne være særdeles konkurrencedygtige på markedet for deals,” siger Stefan Kercza, adm. direktør for Eniro Danmark A/S, der ejer Krak.

”Med Krak Deals henvender vi os til både mænd og kvinder, som vil gøre en god handel, og vi vil bestræbe os på at have et mere varieret udbud af deals, end lignende tjenester tilbyder. De andre tjenester sigter generelt efter et livsstilssegment med tilbud om wellness og restaurantbesøg, men vores ambition er at nå ud til bredere publikum med vores deals,” siger Stefan Kercza.

Fra start tilbyder Krak deals i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Fakta om Krak Deals
· De udbudte deals giver altid mindst 50% rabat på en vare eller ydelse.
· Tilbud gælder i en begrænset periode, eller indtil det maksimale antal deals er solgt.
· Nye deals præsenteres hver dag på Krak.dk. For at få tilbuddet først kan man abonnere på Krak Deals’ nyhedsbrev eller melde sig ind i tjenestens gruppe på Facebook.
· Krak Deals er lanceret på Krak.dk, som er Danmarks mest besøgte website med 1,7 mio. brugere, jvf. FDIMs seneste Topliste.
· Se mere på http://krakdeals.dk

For mere information
Kristoffer Apollo, Communication Manager, tlf. 27 90 31 02.

Om Eniro Danmark A/S
Eniro er den førende udbyder af søgetjenester og telefonbøger på det nordiske marked. Eniros medier forbinder købere og sælgere og gør det nemt at finde personer og firmaer.

Eniro har 3.800 ansatte i de nordiske lande og Polen. Eniro har været noteret på OMX Nordic Exchange Stockholm siden 2000 og har hovedsæde i Stockholm.

Eniro Danmark udgiver blandt andet søgetjenesterne Krak.dk og Eniro.dk samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. I Danmark har Eniro ca. 350 ansatte. I 2008, 2009 og 2010 blev Eniro Danmark kåret som én af Danmarks bedste arbejdspladser i konkurrencen Great Place to Work.
Læs mere på www.eniro.com.


Sidst opdateret:2012-01-18

Gå til vores services

Lande