detHitter.dk lancerer iPhone applikation

Danskerne har taget godt imod detHitter.dk på nettet, hvor brugerne kan uddele stjerner og komme med personlige bedømmelser af firmaer over hele landet. Nu lanceres detHitter.dk også som iPhone applikation.

detHitter.dk er blevet et hit. Siden lanceringen i juni 2010 har sitet været i markant vækst, både hvad angår besøgende og ikke mindst antallet af bedømmelser, som allerede tæller omkring 10.000.

 

Nu får detHitter.dk også sin egen iPhone applikation, der giver mulighed for at dele oplevelser med andre brugere og bedømme sin lokale bager, frisør eller tandlæge, mens man rent faktisk opholder sig der. Man kan naturligvis også læse anmeldelser og blive klogere på hvad andre synes om netop den butik man befinder sig i, eller den restaurant man overvejer at besøge.

 

detHitter’s applikation benytter Danmarks bedste datagrundlag og mest nøjagtige kort fra Krak, og sammen med telefonens indbyggede GPS, finder applikationen automatisk de virksomheder, der ligger rundt omkring dig.

 

”Hvis du f.eks. sidder på en café, og lige har spist en lækker brunch, kan du dele din vurdering med andre, ved at åbne detHitter-applikationen på din iPhone. Takket være den automatiske lokationsbestemmelse, finder du nemt den café, du sidder på. Herefter er du lynhurtigt klar til at give stjerner og skrive din personlige anmeldelse, som i løbet af kort tid vil blive offentliggjort, til glæde for andre brugere,” fortæller Pernille Trolle Otterstad, produktchef hos Eniro Danmark.

 

Applikationen er fuldt integreret med Facebook. Brugerne kan nemt og sikkert offentliggøre bedømmelser på deres personlige Facebook profil, og på den måde gemme favorit steder og ikke mindst dele anmeldelser med vennerne.

 

”Det bliver endnu sjovere at bruge detHitter.dk, nu hvor den nye iPhone applikation er landet. Man kan nemt og hurtigt skrive en personlig bedømmelse, netop som man har betalt for sine varer i en butik, eller umiddelbart efter man har taget den sidste tår kaffe på en café. Samtidig kan man læse andre brugeres anmeldelser, og hente inspiration, inden man kontakter en håndværker, booker et hotel, eller besøger en kunstudstilling. Mulighederne er utallige,” siger Pernille Trolle Otterstad.

 

Det er brugernes helt personlige bedømmelser, der er det centrale på detHitter.dk, men firmaerne har også mulighed for at komme med kommentarer og dermed gå i direkte dialog med deres kunder.

 

 

Links

Se film om detHitter.dk på YouTube: http://www.youtube.com/watch?v=_vqGZ01aiZo

 

Link til app Store

http://itunes.apple.com/dk/app/dethitter-dk/id406383324?mt=8

 

For mere information:
Lotte Wøldiche Præstgaard, Marketing- og kommunikationschef, 28451002

 

Om Eniro Danmark A/S

Eniro er den førende udbyder af telefonbøger og onlinesøgetjenester på det nordiske marked. Eniros søgetjenester forbinder købere og sælgere og gør det nemt at finde personer og firmaer ved at bruge Eniros online søgetjenester, telefonbøger samt oplysnings- og mobiltjenester.

 

Eniro har 4600 ansatte i de nordiske lande samt i Polen. Eniro er noteret på OMX Nordic Exchange Stockholm siden 2000 og har hovedsæde i Stockholm

 

Eniro Danmark er en af de førende medievirksomheder på det danske marked og udgiver blandt andet søgetjenesterne Krak.dk og Eniro.dk samt telefonbøgerne Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. I Danmark er der omkring 350 ansatte. I 2008, 2009 og 2010 blev Eniro Danmark kåret som en af Danmarks bedste arbejdspladser i konkurrencen Great Place To Work.

 

Læs mere på www.eniro.com


Sidst opdateret:2011-02-17

Gå til vores services

Lande